Berlin

Berlin er mange ting – fra det officielle ”Tysklands hovedstad” over det kræmmeragtige ”billige ejendomme” til det refererende ”der hvor materien flyder” – men i dag passer det mig at kalde den for ”banegårdenes by”.

Berlins skinnebårne infrastruktur er fascinerende. Et sammenhængende system er blevet bombet, splittet, videreudviklet i to selvstændige dele, og til sidst gennemforenet under et notorisk bankerot rødt-grønt bystyre. Ambitionerne har altid været store, men finanser, jerntæpper og manglende albuerum har gjort de forhåndværende søm til det gennemgående designprincip. Særligt i det gamle Vestberlin har man en mangfoldighed af listige små stationer.

Som regel foretrækker jeg U-bahn/Metro/Underground frem for de mere forstadsorienterede S-tog, men i Berlin er det omvendt. Det skyldes ikke kun at den berlinske U-bahn er i en sørgelig og usammenhængende forfatning, men også i høj grad at S-bahnen højt over jorden byder på et fremragende udsyn, især på hovedaksen der gennemskærer byen øst-vest og giver en introduktion til alle byens seværdigheder. Klart at foretrække frem for en dobbeltdækkerbustur.

Aksen strækker sig fra Westkreuz til Ostkreuz, men dens kerne er nok fra Zoo til Alexanderplatz. Som bonus er det to navne, der i den grad signalerer Berlin. En trist dagenderpå i maj, drog jeg med kamera i hånd, ud for at forevige strækningens banegårde.

Zoo
Som hovedbanegård i Vestberlin var Zoo porten til Berlin, stedet hvor det skete. Stedet hvor man skulle bo. Men efter Lehrter Bahnhof er blevet konverteret til ny og prægtig hovedbanegård, har Zoo mistet betydning. Langdistancetogene kører nu lige igennem (hvis de da ikke er blevet omdirigeret via Südkruez), og kun lokaltog fra det vestlige opland stopper der. Zoo er gået fra centralnerve til blindtarm.

Banegården er fortsat blandt de store i byen, er vært for mange butikker og spisesteder, og hotellerne reklamerer stadig med at de ligger ved Zoo. Men banegården virker forsømt og den er ikke længere en destination.

Regionaltog ved Bahnhof Zoo

Tiergarten
Øh, var vi ikke lige der? Altså forvirrende med både Zoo og Tiergarten, men navnet kommer såmænd bare fra den store park omkring stationen. Parker er noget Berlin ikke er ret god til; på solskinsdage invaderes Tiergarten af grillende og larmende storfamilier, der deler parken som et Voronoi-diagram. Rekreation er det ikke.

Nej, stationens force ligger i de flotte vuer op og ned af Strasse des 17. Juni.

Bellevue
Navneforvirringen fortsætter! Dyrene er ikke ved Tiergarten og den flotte udsigt er ikke ved Bellevue. Stationen er opkaldt efter slottet Bellevue, der tjender som præsidentbolig, og præsenterer sig ærværdigt med tynde gule murstensvægge og et fint træloft. Typisk for de mindre stationer består Bellevue af en enkelt overdækket perron med to spor. Fjern- og regionaltog ledes udenom.

Hauptbahnhof
I de fleste byer ligger hovedbanegården centralt og er et godt udgangspunkt for ekspeditioner ud i byen. Men i Berlin ligger den midt i ingenting. Her går man ikke ud i byen, men stiger om og fortsætter rejsen til det rigtige mål. Fortsætter med regional- eller S-tog vel at mærke, for her er der ingen adgang til U-bahn. Det lyder skørt at en hovedbanegård ikke er sluttet til metrosystemet, men sådan er det i Berlin.

Er placeringen ussel, er stationen til gengæld prægtig i 5 åbne plan. Øverst holder de øst-vest gående tog til under en imponerende glasbue. Sporet slår her et langt, blødt sving, hvilket åbner for flotte vue; både fra perronen og under ankomsten fra toget.

Helt nede på underste niveau kommer togene fra nord og syd. Sporene dernede står vinkelret på de øvre spor, hvilket afspejles i hele bygningens form som et gigantisk +.

I mellem yderpunkterne er der 3 niveauer med butikker, spisesteder og såmænd også udgange for dem der skulle have lyst til det.

Velkommen til Berlin

Hovedindgangen

Sådan ser der ud, udenfor

Et besøg er naturligvis ikke fuldendt uden en tur i elevatoren.

 

Friedrichstrasse
Her finder man det nye Berlin med Rigsdagen, Brandenburger Tor, Unter den Linden og Potzdamer Platz. Byggeboomet efter genforeningen har forvandlet området med fashionable hoteller og kontorbygninger. Der er bygget mere end der reelt er behov for, men flot ser der ud.

Stationen er mere beskeden med sit kantede udtryk. Mest bemærkelsesværdig er placeringen halvvejs ude over floden, og de mange små butikker, der har fundet plads under banens støttebuer.

Hvem er bange for Friedrichstrasse?

Subskinne shopping

Hackescher Markt
Området er bedst kendt for Die Hackeschen Höfe - et kompleks af forbundne baggårde i art deco stil. Lyder godt, men er i virkeligheden ret kedeligt hvis man ikke er interesseret i de små, trendy butikker derinde. Heldigvis er der ikke langt til næste station.

Nej, det er ikke Bellevue igen

Alexanderplatz
Jeg indrømmer blankt at jeg altid blander Alexanderplatz og Ostbahnhof sammen. Og med god grund synes jeg - Alexanderplatz er jo centrum for Østberlin og burde være Ostbahnhof. De to stationer ligger lige efter hinanden og har stort set samme størrelse med både indkøbscenter og et udvalg af spisesteder.

Udover pladsen af samme navn, og dens vartegn af et tårn, er Alexanderplatz også udgangspunkt for østbyens netværk af sporvogne. Som turist er der ikke nogen bedre måde at se en by end ved at snuppe sporvognen. Desværre ender man i Berlin ret hurtigt blandt stalinistiske boligblokke.

Sidste stop på turen